En tidlig hjemrejse
Et år i Spanien lyder jo meget godt. Sol, strand, tapas, spansk… det hele er der ligesom. Men når så en verdensomspændende pandemi rammer ændrer tingene sig lidt. Det her er historien om min hjemrejse fra et coronaramt Spanien.
Da corona begyndte at sprede sig i Wuhan sad jeg sikkert og trygt i spanien uden den mindste bekymring for den. Jeg var på vej til Italien på en årgangstur, og skulle egentligt have været afsted i slut marts/start april. Men som coronaen spredte sig, blev værre og værre og tilsidst endte i Italien, endda i Nord-Italien hvor jeg skulle have været, blev min skole nødt til at aflyse turen da det simpelthen var for risky.
Selvom det var helt absurd nederen ikke at skulle afsted alligevel, måtte jeg bare indse at det ikke kom til at ske og sådan var det bare. Jeg havde trodsalt stadig en surf-camp i Portugal at se frem til. Men som tingene udviklede sig endte alle skolerne i Spanien med at måtte lukke ned. På det tidspunkt var jeg relativt positivt indstillet på at det kunne ikke vare længe. Som mange herhjemme i Danmark nok også tænkte, “det var bare lige et par uger, og så det tilbage i skole”. Men sådan gik det ikke. Det blev værre og værre, og anbefalingerne fra udenrigsministeriet blev mere og mere bestem på at alle skulle rejse hjem hurtigst muligt. Selvom det ikke galdt udvekslingsstudenter i starten var det stadig værd at tage i betragtning, syntes jeg dengang.
At alle mine venner også tog hjem hjalp eller ikke på min situation. For hvad var det værd at blive hvis jeg endte helt alene på den anden side. Så efter lidt over en uges tid i karantæne, og det var altså rigtig karantæne i Spanien. Du kunne få bøder for at gå på gaden uden at have et værdigt formål. Men ja, efter den der halanden uges tid bestlutede jeg mig også for at tage hjem. Jeg tror det var en blanding af uvisheden om hvornår man igen kunne gå på gaden, og det faktum at man slet ikke kunne gå ud af lejligheden. Ikke engang for at handle ind. Kun et medlem af husstanden måtte det, og det var jo værtsmoderen. I Danmark måtte man trodsalt gå en tur, eller tage ned og handle.
Turen hjem var ikke helt nem dog. Spanien var nærmest helt lukket ned på det tidspunkt. Man måtte ikke køre på vejene uden et værdigt formål, og i taxaer måtte man kun sidde en passager. Men jeg kom til sevilla tidligt fredag morgen for at nå mit fly til Barcelona, hvorfra jeg skulle tage et fly videre mod Kastrup. Det var bare lettere sagt end gjort. Da jeg ankom til lufthavnen havde jeg to timer før flyet lettede. Der var ikke nogle steder at tjekke ind, så jeg tænkte, “det er nok bare spansk tid”. Jeg satte mig derfor ude foran mit flyselskab og ventede. Som tiden gik kom vi tættere og tættere på flyafgang.
Da der var 40 min tilbage besluttede jeg mig for at spørge en dame i customer-service, hvornår man kunne regne med at tjekke ind. Hun fortalte mig så at mit fly var blevet aflyst sammen med næsten alle andre flyafgange. Der var bare ikke nok mennesker til at flyde flyene. Klokken på det tidspunkt var omkring 6:00. Så jeg ringede til min koordinator, som sagde jeg enten skulle tage tilbage til Cadiz eller finde et andet fly. Jeg ringede så til mine forældre som først 2 timer senere kunne ringe til Explorius-kontoret i Danmark, som skulle ringe til Kilroy for at ombooke min billet. Det var noget af et cirkus, men jeg endte med en ny billet til et fly dagen efter. Jeg endte med at overnatte ved en ven i Sevilla for så dagen efter at vende tilbage til lufthavnen.
Hvad skete der så… Ja det fly var så også aflyst. Endnu engang måtte jeg ha fat i mine forældre, Explorius, Kilroy og alt muligt. Vi fandt frem til et SAS fly en 7-8 timer efter mod Stockholm, som faktisk lettede fra jorden. Og det sjove var at på netop det fly mødte jeg 3 svenske udvekslingsstudenter som jeg mødte på softlandingen. Så noget godt kom der da ud af det. Jeg kom igennem security, som by the way var helt tom. Der var et bånd åbent og absolut ingen kø. Dejligt nemt. Jeg kom til Stockholm, hvor jeg overnattede i lufthavnen til kl. 6:00 morgenen efter hvor mit fly mod Kastrup lettede.
Jeg kom endelig hjem søndag d. 22 til en helt tom Kastrup lufthavn med to fly på baggagebåndene og nogle meget strikse paskontrollører (hvilket jo er forståeligt, alt taget i betragtning). Min familie havde lavet stor brunch og smørrebrød (min livret)
til frokost. Så det hele endte lykkeligt!
Julie blogger fra sit udvekslingsår i Spanien. Vil du også gå på high school i Spanien? Så send os din forespørgsel i dag og vi sørger for at sende dig afsted!
