Så er første dag ved at finde sin slutning. Selvom det kun har været én dag føles det som meget mere.
Jeg startede dagen i lufthavnen, hvor jeg fik sagt farvel til både forældre, bror og Danmark. Så startede rejsen ellers med de 4 andre studerende jeg rejste med. Og hvilken flyrejse startes ikke ordentligt ud med at samtlige personer i gruppen trækkes til side i security… men derfra fløj vi til Barcelona, hvor jeg sad på “luksus”-rækken, bagerste række, med to pensionerede nordmænd som jeg fik snakket lidt med.
Da vi ankom til Barcelona blev vi modtaget af Get Ready teamet og alle de andre udvekslingsstudenter. Vi kørte til vores hostel, som forresten er rigtig hyggeligt, hvor vi skiftede til noget lidt mere behageligt tøj. Herfra var det direkte til stranden og der var vi indtil 21:30-ish. Vi tog metroen hjem, hvor der i god Barcelona-maner blev stjålet en telefon fra en af drengene fra Tyskland. Så nu har vi alle lært en lektie omkring sikkerhed her i byen og i det hele taget i landet.
Nu ligger jeg i min seng efter en lang dag med fantastiske mennesker, dejlig varme, strande og voldsomme lommetyve. Men vigtigst af alt har det været en fed start på campen.
Dag 2 af campen startede vi ligeså stille ud på hotellet. Vi tog et bad og spiste lidt morgenmad, hvorefter vi havde campens første møde. Det handlede om hvem Get Ready er, hvem der er på campen og kulturshock og andre ting man måske ikke lige forbinder med Spanien. F.eks er sækkepiben en stor del af spansk kultur… who knew.
Men i hvert fald, efter mødet var det på med vandreskoene og så gik vi ellers bare mod bymidten hvor vi hoppede på en turistbus som kørte os til vores første stop, frokost! Selvom vi havde spist morgenmad var vi alle hundesultne! Man havde ikke rigtig vænnet sig til spanske spisetider. Men vi spiste og kørte herefter videre med bussen. Den her gang kørte vi en noget længere strejkning. Så her var der tid til en lille siesta (hvilket de fleste endte med at gøre).
Vi stod af ved Park Güell hvor vi gik op ad bjerget og så udsigten ud over byen. Herefter havde vi valget mellem at blive i byen eller tage tilbage til hostellet. De fleste ville gerne hjem og have fødderne op, så det endte med kun at være en lille gruppe af 4-5 mennesker der blev i byen. Resten af os tog bussen hjem til hotellet. Her havde vi lidt tid til at slappe af, tage et bad, skifte tøj eller hvad man ellers lige havde lyst til.
Og så var det tid til paella-aften! Ca. 20.30 forlod vi alle hotellet og gik mod en hyggelig restaurant ca 10 min gang derfra. Her fik vi alle lov til at smage Spaniens specialitet, paella.
Da alle havde spist var der bare hjemad. De fleste var rimelig trætte og ville bare hjem og i seng. Men da vi havde hostellet til os selv var der også mange der blev i receptionen og spillede kort, brætspil, så TV eller andet. Det er jo netop om aftenen når dagens program er ovre at man har tid til at snakke med andre udvekslingsstudenter og bare slappe af. Det er ikke lige nemt at nå at snakke med alle i løbet af dagen.
Men det var sådan mere eller mindre dag 2.
Til dag 3 havde alle på campen valgt en turistattraktion de gerne ville se. Man kunne vælge mellem Casa battló, Sagrada familia eller tage på stranden. Jeg valgte Sagrada Familia som I også kan se på billederne og videoerne nedenunder. Sagrada Família er den her kæmpe store kirke midt inde i Barcelona. Man begyndte at bygge den for knapt 200 år siden, men da arkitekten døde satte det lidt men stopper for projektet. Derfor bygger man stadig på den i dag. Den menes at stå færdigbygget i 2020.
Da vi havde set Sagrada familia tog vi turistbussen i hvad føles som 3 timer. Nogle af os, mig inkluderet, var lidt smarte og holdte siesta på bussen (Det er virkelig det bedste sted. Vi kører jo med den samme bus igen og igen). Vi tog bussen til Camp Nou, stadionet, der huser sportsklubber som bl.a. FCB. Det var måske ikke højdepunktet på min dag da jeg ikke er verdens største fodboldfan, men det var alligevel en oplevelse. Og det bliver kun bedre når man er sammen med en masse fede mennesker.
Fra Camp Nou tog vi bussen hjem. Vi skyndte os en smule, da det i følge vejrudsigten skulle begynde at regne. Så hvad sker der så. Selvfølgelig, 200m fra hosteldøren begyndte det at stå ned i stænger. Man gør klogt i at huske på, at Spanien også er et land, hvor regner. Men regn og lange busture til side var det en mega fed dag (som alle dage har været?)
Sidste dag på campen. Vi slutter med et brag.
Sidste dag brugte vi i Park Aventura, en kæmpe stor forlystelsespark med både rutsjebaner, vandforlystelser, boder, restauranter og alt andet man kan forestille sig. Det er basically Tivoli gange 2-3 stykker, med rutsjebaner længere, højere, hurtigere og sjovere.
Vi brugte hele dagen der. Vi gik opdelt i små grupper og alle havde en helt fantastisk dag. Selvom man blev lidt våd, var det hammer sjovt alligevel. Og hey… vi er i Spanien. Man er tør igen efter 10 min. Og desuden var det ret rart noglegange lige at køle lidt ned.
Det var i hvert fald,super sjovt og en fed måde at afslutte campen på.
Rejsedagen. Vi har alt pakket fra i går og er klar til afrejse. De første skulle med en taxa mod lufthavnen kl. 3:15 om natten… det var heldigvis ikke mig. Kan fortælle hun ikke engang sov den nat.
Jeg skulle først afsted kl 8:00. Så der var tid til både søvn og morgenmad. Vi havde lejet en bus som først kørte til togstationen og satte alle, der skulle med tog af. Bagefter kørte den videre til lufthavnen hvor den satte os der skulle med fly af.
Da vi landede i Jerez stod vores koordinator og familie på den anden side og ventede på os. Det var vildt nervepirrende. Men så snart vi kom derud og sagde hej gik det hele lidt væk. Forstå mig ret, jeg var stadig nervøs. Men den “værste del” var ligesom overstået. Da jeg ankom i mit nye hjem havde min mor lavet frokost til mig og de var alle helt vildt søde. Selvom det var noget svært med den sproglige barriere, gik det hele godt nok alligevel. Man skal bare smile og have en god attitude, så skal det nok gå godt. Og en ting jeg har lært; Vi kommer ikke altid til at kunne forstå hinanden (specielt ikke i starten) men så længe alle er positive og åbne gør det ikke så meget.