Vi har samlet de oftest stillede spørgsmål, som vi modtager fra forældre og elever vedrørende deres udveksling. Hvis ud ikke kan finde svaret på dit spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte os på info@educatius.dk eller 70 26 20 02.
Vi anbefaler at du begynder at starte din proces så tidligt som muligt. Det første du nemlig skal gøre, er at bestille en Samtale, hvor du vil blive godkendt til programmet. Efter samtalen vil vi så tilbyde dig en plads i vores program, som du skal bekræfte. Når du har gjort det, vil den rigtige ansøgningsproces starte.
Inden for en uge vil en af vores medarbejdere kontakte dig, for at høre mere om dine ønsker, samt arrangere en personlig samtale med dig og dine forældre. Samtalen er gratis og uforpligtende. Du vil have mulighed for at stille spørgsmål til vores programmer, høre lidt mere om hvem vi er og hvad vi kan tilbyde netop dig. En uge efter din samtale vil du få at vide, om du er blevet godkendt til et af vores programmer.
I hvert skoleår vil vi uddele to stipendier. Læs mere om vores stipendier her.
På High School Classic program er det værtsfamilierne, der vælger dig, ud fra den ansøgning du skal udforme. Det er frivillige familier, der befinder sig alle steder i USA. Vi har nogle enkelte pladser hvor det er muligt at ønske en bestemt stat eller et bestemt område. Ønsket koster et vist beløb, men bliver kun opkrævet, såfremt ønsket kan blive opfyldt. I Classic programmet er der nemlig ingen garanti for, at ønskerne kan opfyldes. Hvis du har særlige ønsker i forhold til skoledistrikter, specifikke områder, interesser eller andet, så vil vores Select High School program være noget for dig. Her kan stort set alt lade sig gøre.
Hvis du har en ven, der også ønsker at være udvekslingsstudent, kan I begge tilmelde jer programmet. I kan også ønske at bo i samme stat, men I bliver ikke naboer. I et udvekslingsprogram er det vigtigste, din oplevelse med din værtsfamilie, dit nye netværk og i dit nye lokalområde. Erfaringen viser, at jo mere man engagerer sig lokalt, jo sjovere et år får man.
Du skal have bestået faget engelsk for at tage til et engelsk-talende land. Kontakt os for at finde ud af, hvordan det er for andre programlande.
Familier skal ansøge om at blive værtsfamilie. De gennemgår en lignende ansøgningsprocedure, som den studerende gør. En lokal repræsentant fra den lokale organisation besøger familierne og interviewer hele familien i deres hjem. Referencer fås også. Ansøgningen gennemgås grundigt og hvis familien herefter bliver erklæret egnede, bliver de optaget i programmet.
I det almindelige High School program (Classic) er det vores lokale repræsentant, som udvælger den skole, der ligger tættest på værtsfamilien. Skolerne som de udvekslingsstuderende placeres på, er typisk offentlige High Schools i værtsfamiliens skoledistrikt, men en værtsfamilie kan også foreslå en anden skole især hvis deres egne børn går på den anden skole. Når en udvekslingsstuderende placeres i en offentlig skole, forventes det at den studerende kan følge den normale undervisning og ikke kræver nogen former for specialundervisning. Hvorvidt en udvekslingsstudent kan opnå et High School diplom er op til den enkelte skole.
I vores Select High School program udvælges skolen først efter at den studerende har angivet sit ønske til by eller skoledistrikt, fag, interesser og/eller High School Graduation diplom. Det er først når skolen har bekræftet placeringen af en Select High School udvekslingsstuderende, at vores lokale repræsentant kan starte med at søge efter en værtsfamilie i nærheden.
Det er familien, der vælger dig. Værtsfamilien får ingen økonomisk kompensation eller støtte. De vælger dig, fordi de er nysgerrige efter en ny kultur og ønsker at dele deres egen kultur til dig. Familien ønsker at du skal være en del af deres familie og ikke bare opholde dig i deres hjem som gæst.
Der vil være en lokal kontaktperson, der bor i nærheden af dig. Dette er vores lokale repræsentant. Hvis der opstår problemer, er det den lokale kontaktperson, der vil hjælpe dig med at løse dem. Det vigtigste er, at du er åben og ærlig. Oftest løses problemerne i fællesskab.
Du vil formentlig have endnu mere blod på tanden med hensyn til dit studie, når du vender hjem. Her vil du også hurtigt opleve, hvor meget bedre du er blevet til sprog. Tal med din skole om, hvilke forhold der præcist gælder for dig. Når du kommer hjem, modtager du et diplom for dit udvekslingsophold, og du bliver tilbudt at deltage i Reunion sammen med de andre danske elever, der har været afsted.
De fleste skoler i vores programlande tilbyder en række forskellige sportsgrene. Men for at være på den sikre side, bør du gøre det klart i din ansøgning hvilken sport du dyrker, og vi vil derefter forsøge at tage hensyn til dette.
Ja. Vi anbefaler dog at tage et helt skoleår. På denne måde har du tid til virkelig at blive en del af samfundet og lære om livet i dit værtsland. Det er heller ikke sikkert, at skoleåret i dit programland er delt i to semestre, som det danske.
Det skal du ikke regne med! Men tal med din skoleinspektør om dette. Mange vælger at tage en engelsk eksamen, når de kommer hjem fra USA, eller et andet sprog, hvis de var på udveksling i et land der ikke var engelsktalende.
Du vil sandsynligvis være den eneste udvekslingsstudent fra Educatius på din skole, men det er muligt, at der er andre studerende fra andre lande og organisationer repræsenteret.
Når du ankommer til din nye skole, vil du få hjælp fra din rådgiver eller tilsvarende til at udforme et skema, der passer til dig.
Man kan godt selv skaffe sin egen værtsfamilie, hvis man har kontakter i værtslandet. Dette kaldes en ”direct placement”. Værtsfamilien skal dog, ligesom alle andre værtsfamilier, kunne godkendes.
Der er også nogle kriterier for den familie, som man selv har fundet. Familien må ikke være beslægtet med dig, eller nære venner af din familie, samt de må ikke tale dit modersprog. Alle familier der ønsker at modtage en udvekslingsstudent, skal igennem en godkendelsesproces, der bl.a. indebærer besøg hos familien, aflevering af straffeattester samt referencer. Det er desuden vigtigt at sige, at man ikke på forhånd kan aftale at rejse to danske elever til samme familie eller til samme område, da udvekslingen jo handler om at integrere sig i det lokale samfund. Hvis den familie, man selv har fundet, ender med at blive godkendt og blive værtsfamilie for eleven, udløser det en rabat på 2000,- DKK.
Du vil blive mødt af din værtsfamilie, eller din lokale kontaktperson i lufthavnen. Din kontaktperson vil opretholde regelmæssig kontakt med dig i løbet af året. De første par dage tilbringes med familien så I kan lærer hinanden at kende og du kan lære dit nye hjem at kende. Skole starter normalt kun et par dage efter du er ankommet hos familien.
Den store forskel er nok at unge amerikanere generelt har flere regler at følge i hjemmet og i skolen. At få stuearrest, hvis man kommer for sent hjem, er meget normalt. Desuden bliver man mere anset for at være et barn, end en ung voksen, som man gør herhjemme.
Kontakt os endelig, hvis du har flere spørgsmål!
Ring til os på 70 26 20 02 eller send en e-mail til info@educatius.dk